Mit navn er Thomas Søndergaard Mogensen. Med en baggrund som befalingsmand, uddannelseschef og en coachuddannelse i rygsækken, har jeg opnået solid erfaring med undervisning, kommunikation og menneskelig udvikling i mange forskellige sammenhænge. Denne erfaring giver mig en stærk evne til at aflæse mennesker og tilpasse både kommunikation og undervisning til den enkelte kursist behov og situation.
I 2023 grundlagde jeg TSM-Drive en freelancebaseret køreskole, der samarbejder med andre køreskoler om at levere kvalitet og faglighed i undervisningen.
Gennem de seneste 2,5 år har TSM-Drive assisteret flere køreskoler, og i løbet af mine 3 år som kørelærer har jeg haft fornøjelsen af at uddanne tæt på 1.000 kursister i sikker og ansvarlig kørsel.
Mit mål med TSM-Drive er at tilbyde nærværende, ordentlig og passioneret undervisning, hvor den enkelte kursist er i centrum. Jeg ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor kursisten føler sig tryg, set og støttet – hele vejen.
Jeg tror på, at når læringsprocessen foregår i et tillidsfuldt og trygt miljø, lærer man bedre – og opnår både større selvtillid og bedre resultater bag rattet.
Vi tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i informationen på denne hjemmeside.
Copyright © TSM-Drive cvr. 43925954